Bettina
Engageret pædagog og naturdagplejer-uddannetTid til udvikling og leg i naturen
Jeg har altid elsket samvær med børn, og i mere end 30 år har jeg arbejdet med småbørn – først som kommunal dagplejer, og nu i min private pasningsordning. Med to (nu voksne) sønner og en pædagoguddannelse, har jeg både praktisk erfaring og faglig ballast. Jeg har senere uddannet mig som naturdagplejer, fordi naturen og dens dyr er stor kilde til leg med sanserne, læring og sunde vaner.
Udover faglig ballast holder jeg løbende mit førstehjælpsbevis vedlige – børn og sikkerhed går nemlig hånd i hånd i min private pasningsordning.
For mig er det altafgørende at både børn og forældre skal føle sig trygge i at være væk fra hinanden flere timer dagligt – derfor har jeg skabt en børnevenlig base med masser af hjertevarme, to venlige gravhunde, gode vaner, faste rammer og sjove indslag for børnene.
I min private pasningsordning er nærhed med barnet og et godt samarbejde med forældrene nøgleordene for en god start på livet.
Derfor holder jeg altid et indledende møde for at vi kan se, om der er et gensidigt personligt og praktisk holdbart match.